De blå lastbiler er vores eget unikke logistik- og leveringssystem, som giver os fuld kontrol over vores distribution, samtidigt med at vi giver vores kunder effektive leverancer, der efterlader et mindre klimaaftryk.
Faktisk er konceptet med blå lastbiler så effektivt, at vi klarer os med to lastbiler, hvor andre ville have brug for tre. Det er resultatet af en metode, vi har perfektioneret siden 1959.
lavere CO2-udledning pr. produkt sammenlignet med konventionel transport.
engangsemballage pr. container undgås.
reduktion af CO2-emissioner pr. tonkilometer siden 2019.
fossilfrit brændstof på vores tankstation i Kinnarp.
fra ordre til færdigmonteret indretningsløsning.
Over hundrede mennesker arbejder med logistik hos Kinnarps. Så snart ordren er modtaget, går arbejdet i gang med at planlægge produktion og levering, så indretningsløsningen leveres og monteres til tiden. Selv under møbelproduktionen er det allerede fastlagt, hvornår den skal leveres, med hvilken lastbil, og hvor i lastbilen det skal placeres.
Vores læssepersonale sørger for, at møblerne læsses på lastbilen i den rækkefølge, de skal aflæsses hos kunden. Møblerne pakkes hovedsageligt med genanvendelige tæpper og papplader, hvorved der undgås 270 kg engangsemballage pr. container. Køretøjerne er specialbyggede med højere indvendige læssehøjder, så der er plads til flere møbler sammenlignet med standardlastbiler.
Når alt er læsset og klart, tager vores leveringspersonale over. De er både professionelle chauffører og erfarne montører, så vi kan levere og montere indretningsløsningen på ét besøg. Kombineret med vores effektive pakkemetode betyder det, at vi kan installere løsningen på den halve tid sammenlignet med vores konkurrenter, hvilket betyder minimal afbrydelse af driften.
Vi har alle brug for luft til at ånde, men for klimaets skyld hører den ikke hjemme i vores containere. På hjemturen fylder vi i stedet lastbilerne med materialer fra vores leverandører, hvilket udnytter transportkapaciteten i begge retninger og dermed reducerer vores klimapåvirkning yderligere.
- Johan Bjerke, Supply Chain Manager, Kinnarps
Vi arbejder hele tiden på at forbedre effektiviteten i vores leverings- og logistiksystem. Vi har de seneste år deltaget i flere forskningsprojekter, herunder HCT (High Capacity Transport) og senest Vinnovas projekt DHEELS (Demonstrating Highly Efficient Logistics Solutions). Som en del af DHEELS har vi lov til at køre med to trailere i stedet for én, hvilket har reduceret antallet af transporter mellem vores fabrikker.
Forestil dig en kæmpeversion af Tetris-spillet: Bordplader, stole, sofaer og opbevaringsmoduler i forskellige former og størrelser skal alle passe ind i en lastbil – og i den rigtige rækkefølge for at opnå problemfri levering.
Det er netop den slags udfordringer, som Kinnarps’ logistikteam løser hver dag!